Føler du ofte angst?

Følelsen af angst er en basal forsvarsmekanisme og en naturlig reaktion. som man oplever når noget føles farligt. Angst kan opstå som følge af langvarige perioder med stress og andre psykiske overbelastninger. Angsten kan føles ubehagelig og skræmmende – som indre uro, tankemylder og give en følelse af at miste kontrol. Angst kan opleves i forbindelse med store ændringer i livet som skilsmisse, sygdom, dødsfald eller i andre identitets- og eksistentielle livskriser.

Angst som symptom på utryg tilknytning i barndommen

Har du oplevet en barndom i en dysfunktionel familie med svigt og fravær samt mangel på tryghed og omsorg, så kan det i  voksenlivet også være forbundet med angst at komme i kontakt med følelser, som du i barndommen blev nødsaget til at “gemme væk”. Angst kan derfor opstå i relationer, hvor du får aktiveret følelser, som du i din barndom ikke blev set, anerkendt og rummet i.

En barndom med en utryg tilknytning, kan i voksenlivet også udvikle en angst for at blive “afsløret” i, at du ikke har det så godt, som du egentlig giver udtryk for. Er du vokset op i et hjem, hvor der ikke blev talt følelser, så er det angstfyldt og skræmmende at komme i kontakt med de følelser, som du i barndommen lærte at holde for dig selv. Du er blevet vant til at “gemme” følelserne væk.

I samtaleterapi vil du få indsigt i, hvad der er årsag til at angsten rammer dig. Du vil få en forståelse for hvordan kroppen, følelserne og tankerne spiller sammen. I trygge rammer vil du få hjælp til at være med de følelser og tanker der er forbundet med angsten.

Vil du have hjælp til at slippe din angst?

Så vil jeg gerne hjælpe dig. Du kan kontakte mig på tlf. 2276 9920

Få støtte og hjælp til at give slip på angsten