Barndomstraumer

Mange der søger hjælp hos mig, har haft en svær opvækst i en dysfunktionel familie, der har båret præg af utryghed, ustabilitet og følelsesmæssige svigt i barndommen. Traumer i barndommen handler ikke kun om det vi blev udsat for, men i høj grad også om det vi ikke fik.

Traumer fra barndommen lever i vores nervesystem og kan vise sig på mange måder i vores voksenliv. Det kan udmønte sig i stress, indre uro, angst, tankemylder, sårbarhed, eller i følelsen af skam, tristhed, nedtrykthed, tomhed og ensomhed. Ofte også i en følelse af at miste sig selv.

Barndomstraumer kan have store konsekvenser i voksenlivet. De påvirker vores måde at være i et parforhold og generelt i alle vores relationer – ikke mindst i relationen til os selv. Nærheden og trygheden i vores tidlige nære relationer og tilknytning – eller manglen derpå, har skabt mønstre som vil gentage sig i vores relationer i voksenlivet.

En barndomsopvækst i en familie med alkoholmisbrug, psykisk sygdom eller mangel på fysisk og psykisk nærvær, omsorg og kærlighed, kan gøre det nødvendigt for barnet at tage afstand fra sig selv for at bevare en form for tilknytning til den nære voksne. En tilknytning der bliver på de nære voksnes præmisser, hvor man ikke får plads, og derfor bliver nødsaget til at skubbe sig selv væk. Man kan miste den indre trygge kerne i sig selv.

I det voksne liv kan disse barndomstraumer vise sig i en konstant indre uro, hvor det bliver vanskeligt at mærke sig selv, mærke egne behov og grænser i relationer og stå ved sig selv.

Var der plads til at være dig i din familie?

 Så er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 2276 9920